Påske aktivitet

Opgave 3 DKK Helen – Påske forløb

Som brugergruppe har vi valgt normal udviklede børnehavebørn. Forløbet strækker sig i en uge ind til påske. Ugen bliver afsluttet med en påskefest, som forældrene bliver inviteret til.
Påsketiden er den tid hvor naturen vågner efter vinteren og æg spiller en stor rolle i den tid, fordi æg er et gammelt symbol for frugtbarheden.
Vi vil i starten af ugen begynde med at male på påskeæg og laver andre klippe-klister aktiviteter rundt omkring påske for at pynte stuen op. For pynt har vi forestillet os, at vi bruger de første 2 dage af ugen. Maling af æg foregår på flamingo-æg og som klippe-klister aktiviteter har vi tænkt os, at børnene klipper får, påskeharer og laver en lille påskekurv af papir med ”kunstgræs” i og hvor man sætte påskeharen og æg i. Så kan stuen pyntes op med de ting børnene har lavet og lige inden påske kan børnene tage deres ting med hjem.
Den tredje dag tager vi på tur med børnene til kirken for at de lærer lidt omkring den oprindelige betydning af påske og den kristne tro. Efter kirken fortsætter vi vores tur ind til skoven, for at lægge mad (gulerødder) ud til påskeharen så den også kommer til påske. Så går det hjem til børnehaven igen.
Den fjerde dag er så legedagen, hvor man i rundkredsen kan synge påskesange, lege ”alle mine kyllinger” osv. og ellers må de godt arbejde videre på deres pynt hvis de gider.
Sidste dag holdes påskefest med forældrene, som kan se på de ting børnene har lavet. Vi har forestillet os, at pædagogerne ugen over har taget billeder af aktiviteterne og dem kan forældrene se på i et diasshow som løber i baggrunden over en digital billedramme. Dagen er præget af forskellige aktiviteter:
- Trille påskeæg
http://www.youtube.com/watch?v=aGiwT-cXK38
- Ægge stafet
- Puste fjer: at puste fjer er en leg hvor man skal være sammen to og to. Legen går ud på at hvert par får udleveret en lille fjer. Når legen starter, kaster alle par deres fjer op i luften. Efterfølgende tager de hinanden i hænderne. Fra nu af gælder det om at bevare fjeren oppe i luften ved hele tiden at puste til den.
- Lede efter gemte påskeæg
- Der bliver lavet æggekage over bål, som så spises sammen efter alle har været gennem aktiviteterne
Derefter for børnene deres pynt med hjem.
Udgangspunkt for vores forløb er det antropologiske kulturbegreb, hvor børnene er en del af kultur og de kulturelle udtryksformer forener os. Forløbet er planlagt og præget af kultur for børn (har karakter af oplevelsestilbud. Det er noget der er skabt for børn – det er voksenstyret også mht. hvad der anses af de voksne for at være godt for dem) og kultur med børn (har mere karakter af aktivitetstilbud. Her er børnene mere en aktiv del af kulturen).

De kulturelle værdier vi vil formidle med vores forløb er, at man ved hvor man kommer fra, kender sit lands historie, de udtryksformer samfundet har og traditioner. Samtidigt med at børnene er aktiv med og for nogle gode oplevelser.

Vi som pædagoger arbejder med disse kulturelle værdier som traditioner, fordi det er del af læreplanerne (Dagtilbud til børn indtil skolestart, § 8, Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer: … 6) Kulturelle udtryksformer og værdier), at vi formidler kulturelle værdier. Traditioner i forbindelse med højtider er meget udbredt og man kan se det over alt. Om man er kristen eller ej, så beskæftiger man sig med de højtider, der er der igennem et år. Vi mener også, at man ikke kan komme udenom disse traditioner, fordi de omgiver os og vores hverdag og de er da også forbundet med en del hygge, som jo er del af den danske kultur.
Og ritualer er i det hele taget vigtigt for børn, fordi det giver sikkerhed og følelsen af tryghed, at noget kommer igen og igen (når noget er forudsigeligt). Børnene genkender ritualerne om det nu er den morgenrundkreds man laver hver dag, eller fremstilling af pynt til de forskellige højtider osv.

Aktivitet 3

Forslag til arbejde med børns mundtlige legekultur i institutioner
af Regina, Mai-Britt, Christin og Malte

Vi kunne tænke os, at arbejde med børns mundtlige legekultur i en SFO, hvor målgruppen så er normal udviklede børn på 6-12 år.
(Vi tror, at det særlig er børn i den aldersgruppe, der benytter sig aktiv og selvstændig af vittigheder osv. og også har den sproglige formåen for at lege med ordene og forstår pointerne. I børnehaven synes vi ikke, at vi har hørt mange vitser af børnene. Her er det mere de voksne, som er aktiv. De lærer børnene rim og remser, læser historier, synger med børnene osv. Vi vil lægge vægt på, at børnene er de aktive.)
Vi kunne forestille os, at man samler op på børns egne vittigheder, gåder, gysehistorier og ordsprog. Det kunne man lave via en bog, hvor pædagogen hjælper med at få skrevet det ned og børnene illustrerer det fortalte. Men vi kunne også forestille os, at man laver den opsamling med et videokamera, hvor børnene måske ikke kun fortæller dem ned, men måske også fremlægger dem via rollespil. Det kunne også kobles, at man først laver en bog og så sammen overvejer, om der er nogle vittigheder, som er særlig egnet til at fremlægge dem via rollespil og det kan man så bruge videokameraet til.
Hvis man kommer med den ide i en institution, at man samler op børnenes vittigheder eller historier, så er det sikkert spændende at høre deres forslag hvordan man kunne gøre det. Måske har de nogle helt andre ideer. Vi synes de skal være medbestemmende hvordan det skal foregår og ikke kun aktive i det de fortæller dem. (Dagtilbudsloven, fremme børns medbestemmelse og medansvar.)
Det skal ikke være en forpligtende aktivitet, hvor alle skal være med, men snarer et tilbud, hvor dem der har lyst til det, kan vælge at deltage.
Motivationen eller drivkraften opstår på det individuelle plan ud fra lysten at beskæftige sig med emnet og være med i det projekt. En ydre motivationsfaktor kunne være, at børnene hver for sig for et færdigt produkt – det kan være bogen eller videoen. Den kan de vise derhjemme til forældrene, familien eller venner. Det kan vises frem og barnet kan være stolt af produktet. Det kan også være et dejligt minde om en god tid, som man senere kan kigge på igen og igen. Ved videoen kunne det være særlig sjov at se sig selv, prøve at filme selv osv.

Indsamling af børns vitser

I dag var jeg på den lokale skole i en 3.klasse for at indsamle vitser. Kun én elev viste at jeg kom, så de havde ikke haft mulighed for at "forberede" sig.
Da jeg havde fortalt, hvad mit formål med besøget var var de straks med på den. "Jakob kan mange gode" råbte de i munden på hinanden, hvorefter de begyndte at klappe og hæppe opfordrende. "Jeg har én" sagde en anden dreng og så var vi igang. Børnene var helt stille mens der blev fortalt og en efter en rakte de hånden op og ville give deres bud på en vits. Kunne én ikke helt huske vitsen var der straks en anden der viskede til ham. Til sidst endte det med at der stod en kreds rundt om mig for at fortælle eller synge.
Det var en rigtig sjov oplevelse, børnene bliver næsten helt ekstatiske og fjollede, ordene vælter nærmest over hinanden, for endelig at nå til poienten. Bagefter tænkte jeg på, hvor meget børnene egentlig forstår, af det de fortæller. "Far´s bil kører ind i mor´s garage"?.

Mit indsamlede materiale går under kategorierne gåder/vitser, rim og remser, parodier og så tillader jeg mig at tilføje kategorien Århusianer vittigheder.

Gåder
"En døv og en blind går ind i en butik og køber et blad, hvilket??"
"Se og Hør"

Vits:
"To mænd Hold kæft og Næsvis var ude at køre. Næsvis bliver sat af og Hold kæft kører videre. Han bliver stoppet af politiet der spørg Hvad hedder du
Hold kæft
Hvad siger du
Hold kæft
Er du næsvis?
Nej ham har jeg lige sat af..."

Rim og remse:
"1,2,10 giraffen slog en ski, trillede ned af bakken, fik en lort i nakken, troede det var blommer, spiste dem til sommer".

Parodi:
"Der bor en bager på Nørregade han har en datter med store patter....."

Århusianer vittighed:
"Hvorfor har Århusianerne vinduer i bunden af deres biler???
Så kan de se om de har kørt nogen over"

Børnene fortæller at de finder vittighederne på nettet, nogle har hørt dem fra venner, større søskende eller deres forældre.

Vitser

Mai -- - Britt Husballe's Podcast

I dag skal de indsamlede vitser så afleveres. Nu må vi se om det vil lykkedes mig først og fremmest, at få lyden fra telefonen over i computeren og derfra på podomatic og sidst men ikke mindst ind på min blog.

Den lille lysserøde gris

Den lille lysserøde gris. Den er Dansk, er en del af den danske Kultur men nok lidt svær at Kommunikere med.

Der er da godt nok også så meget nyt hele tiden. Men hold da op på bare to måned har jeg både lært at skype og blogge. Hvem havde troet det?